Kurser og forløb til arbejdspladser

Bedre Kommunikation støtter og træner enkeltpersoner, ledere og teams i at navigere effektivt gennem fagligt og personligt udfordrende kommunikationssituationer.

Vi arbejder for at skabe varige forbedringer, styrke dialogen og hjælpe med at implementere nye måder at kommunikere på, der kan indgå konstruktivt i arbejdspladsens hverdag.

Når kommunikation bliver en udfordring, kræver det indsigt og strategier at håndtere. Med en kombination af retorisk og psykologisk ekspertise tilbyder vi sparring og rådgivning til ledere, HR og andre fagpersoner, der står over for komplekse kommunikationssituationer.

Justering eller ændring af kommunikationsform

Når en medarbejder skal justere sin kommunikationsform kan det være efter kritik eller påbud - eller det kan være personen selv, der ønsker at forbedre sin kommunikationsform. Denne type forandringsproces kan føles dybt personlig og meget udfordrende.

Vores mål er at støtte medarbejderen i at bevare sin faglige styrke, samtidig med at han/hun tilpasser sig de krav, arbejdspladsen stiller.

Vores tilgang er respektfuld, venlig og direkte – og altid meget praksisnær.

Individuelle forløb

Bedre Kommunikation har en praksisnær og helhedsorienteret tilgang, hvor vi kombinerer refleksion, strategier og øvelser. Vi hjælper med at forstå dynamikker, afprøve nye tilgange og træne konkrete situationer, så kommunikationen bliver mere klar, professionel og effektiv.

Fokus vil fx være på:

  • Forståelse af egne og andres reaktionsmønstre

  • Blinde vinkler i egen kommunikation

  • Stemmens og kroppens rolle i kommunikationen

  • Det sproglige udtryk og dets virkning

Forberedelse af svære samtaler

Hos Bedre Kommunikation træner vi konkrete samtalesituationer med blik for både individet og den sammenhæng, vedkommende indgår i.

Vi hjælper, når du skal:

  • Formidle budskaber, som vækker modstand – fx kritik, krav eller uønskede ændringer

  • Navigere i følelsesladede situationer, hvor det personlige risikerer at overdøve det faglige

  • Stå fast i svære relationer – uden at miste ansigt, autoritet eller loyalitet

Vi forener to stærke fagligheder i vores tilbud

  • Hanne Smith Pedersen

    Hanne er retoriker og ekspert i stemmebrug, sprog og udtryk med mange års erfaring som underviser og rådgiver.

    Hanne har et godt øre for nuancerne i den mundtlige formidling og kommunikation mellem mennesker.

  • Ellen Hansen

    Ellen er supervisor, organisationskonsulent og terapeut med stor erfaring i at bidrage til at løse problemer på arbejdspladser.

    Ellen har en dyb forståelse for både de store organisatoriske linjer og de individuelle udfordringer hos den enkelte medarbejder.