Bliver du trigget igen og igen?
De fleste af os kender til, at noget trigger os. Vi farer måske op som en trold af en æske – siger noget, vi ikke ville have sagt, hvis vi havde tænkt os om – eller får sagt tingene på en måde, som ikke var så hensigtsmæssig.
Det sker også på arbejdspladser. En medarbejder afreagerer på en kollega. En chef bliver pissed off, og udtrykker sig med skæld-ud-stemme og i skarpe vendinger. En ansat bliver ramt af noget, der siges, og lukker sig inde i sig selv - ude af stand til at tage det op, der er sket, og trækker sig fra kontakter.
Som ordet trigger antyder, går det stærkt. Trigger betyder udløser. Noget udløser en reaktion – og det går stærkt. Man kan føle sig snydt – måske er det derfor at nogle tænker ordet trigger som tricker?
Der kan være en masse tanker og følelser i kølvandet på triggeren.
Den, der har (over)reageret vil opleve at hans/hendes egen reaktion er forståelig og helt retfærdig i situationen. Bagefter kan der dog komme selvransagelse, ærgrelse eller en masse indre forklaringer og selvretfærdiggørelse.
Den, der har været udsat for personen, der blev trigget, vil typisk opleve at personen har reageret på en måde, der var helt overdreven i forhold til situationen. De kan synes at reaktionen føles fx utryg, latterlig eller farlig. Det betyder at de vil være mere på vagt overfor det, der virker utilregneligt.
Når reaktionen ved triggere er så lynhurtig, er det spørgsmålet om man overhovedet kan nå at tænke sig om, og reagere både mere hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med egne værdier?
Eksistenstænkeren Viktor Frankl er berømt for dette citat:
”Mellem stimulus og respons er der et mellemrum. I det mellemrum ligger vores magt til at vælge vores respons. I vores respons ligger vores vækst og vores frihed”.
Spørgsmålet er om det også gælder triggere? Er det virkeligt muligt at etablere et mellemrum, hvor vi har et valg?
Ja, men det kræver for det første motivation og dernæst at man helt konkret arbejder med at finde og afprøve et nyt repertoire, der passer godt til den man er, og den man ønsker at være. Når vi arbejder med triggere i Bedre Kommunikation, arbejder vi med at se på de dynamikker, der på frustrerende vis gentager sig - og dernæst er målet at finde, afprøve og mærke, hvordan alternative reaktionsmåder virker. Vi arbejder med dette helt lavpraktisk: Hvad kan siges – og hvordan siges det.
Hvad der siges - hænger sammen med kontekst, rolle og i høj grad også egne værdier.
Hvordan det siges – stemme, toneleje, ordvalg og hele ens udtryk ændres drastisk, når man er trigget.
Helt konkret
Vi repræsenterer/genspiller den situation, der trigger. Nogle gange er det Hanne og Ellen alene med kursisten som aktiv tilskuer. Andre gange er kursisten aktivt deltagende fra start. Vi kan i stedet bruge figurer på et bord til at symbolisere de dynamikker, der udspilles.
Efter at have vist hvordan dynamikken udspiller sig aktuelt, kan vi sammen udforske, hvad der ville være en mere ønskelig dynamik for kursisten.
Hanne og Ellen afprøver/spiller helt lavpraktisk og korrigerer ideerne indtil det føles rigtigt og autentisk for kursisten. Undervejs eller til sidst træder kursisten ind og indgår selv i dynamikken på en ny måde.
Den konkrete tilgang er mere virksom end ”at tale om” problemet. Det gælder om at kende sig selv i disse situationer, men i høj grad også om at udvide et repertoire, der hidtil har været for begrænset. Du lærer om nye muligheder, mærker, hvordan det føles kropsligt, hvordan din stemme også kan tilpasses og bruges hensigtsmæssigt – og du finder ud af, at det faktisk er muligt at reagere på en bedre måde, som du efterfølgende gå i gang med at bruge (og træne videre) uden for kursuslokalet.
Hannes kommentarer:
Når vi bliver trigget i en følelsesmæssigt ladet situation, reagerer vores stemme og krop ofte øjeblikkeligt og uden bevidst kontrol. Vi kan opleve en knude i maven, spændte muskler eller en tør mund. Disse kropslige reaktioner forbereder os på at håndtere en opfattet trussel.
Vores stemme ændrer sig også markant, når vi er triggede. Den kan blive højere, skinger eller rystende. Vi kan tale hurtigere eller stamme, og vores tone kan blive hård eller aggressiv. Disse ændringer i stemmen er ofte de første tegn på, at vi er følelsesmæssigt påvirkede, og de kan afsløre vores indre tilstand for omverdenen.
Det er vigtigt at blive bevidst om vores kropslige og vokale reaktioner på triggere og lære at håndtere dem konstruktivt. Grounding- og stemmeteknikker hjælpe os med at bevare roen. Groundingteknikker som dyb vejrtrækning og sanseøvelser bringer os tilbage til nuet og reducerer stress. Samtidig kan stemmeteknikker som kontrolleret vejrtrækning og langsom, tydelig tale stabilisere vores stemme.
Gennem træning og øvelse kan vi lære at identificere, hvad der udløser vores reaktioner, og udvikle strategier til at bevare roen. Dette hjælper os med at navigere gennem svære situationer som berører os følelsesmæssigt, så vi kan reagere mere hensigtsmæssigt - både i krop og stemme.