
Vi hjælper dig til at blive bedre til at kommunikere i situationer, som er svære og udfordrende
Udfordrende kommunikation kan ofte ændre dine følelser, adfærd, kropssprog eller stemme. Små og større konflikter kan påvirke din arbejdsglæde og skabe frustration.
Hos os får du de nødvendige redskaber til at ruste dig til bedre kommunikation, så du kan håndtere disse situationer med større selvsikkerhed og ro.

Hvordan reagerer du i udfordrende situationer?
-
Strækker du dig for langt?
Noge mennesker er tilbøjelige til at strække sig for langt - og ikke få taget sig af sig selv. Der vil være en risiko for at det i længden bliver uoverskueligt og at man udmattes.
Udfører du i høj grad opgaver udover det, du er ansat til?
Føler du dig ansvarlig for andres opgaver?
Holder din perfektionisme dig i gang, så du bruger alt for meget tid?
-
Bliver svær kommunikation en kamp?
Uenigheder kan eskalere, så fastlåste holdninger og selvretfærdige ord kommer til at fylde samtalen. Det, der kan føles som en rimelig reaktion for dig selv, kan virke voldsomt og ude af proportioner for andre.
Bliver du overvældet af andres vrede?
Kommer du til at lyde unødigt anklagende?
Får du lyst til at give igen, hvis du føler dig trådt på?
-
Har du mest lyst til at flygte?
Ønsket om at flygte væk fra situationen kan vise sig ved at man undgår øjenkontakt eller taler lynhurtigt for at komme væk fra ubehaget.
Finder du på undskyldninger for at undgå at holde mundtlige oplæg?
Trigger det flugtfornemmelser, når opmærksomheden rettes mod dig?
Føler du dig utilpas i situationer hvor andre har forventninger, du skal leve op til?
-
Går du i frys?
Når man går i frys, kan det føles som om hjernen nærmest går i sort eller omvendt at tankerne myldrer rundt. Kroppen reagerer ofte ved at stivne, vejrtrækningen går i stå, og stemmen lyder lille og monoton.
Holder du dig tilbage, når du skal tage ordet?
Prøver du at undgå kritik eller feedback?
Udsætter du at træffe valg, eller undgår du at træffe beslutninger?